Vild med motion
Interview af Louise Hjerting Nielsen og Peter P. Christensen
Med Anne-Mette Rasmussen får Parkinsonforeningen en ny ambassadør, der gerne tager springet. Både når det kommer til at gribe chancer og danseskoene.
Siden Anne-Mette Rasmussen kridtede danseskoene og tog seerne med storm hver fredag i Vild med dans, har hun været en særdeles eftertragtet kvinde. Så eftertragtet, at hun nu har opsagt sit job som pædagog i Holte. Det er tid til at prøve noget nyt, og hendes fremtidige kalender er allerede nu fyldt godt op med brevkassearbejde for Familie Journalen, foredrag, oplæg og enkelte danseshows. Og så kommer vi nok heller ikke uden om rollen som statsministerfrue.
Så når Anne-Mette springer ud som Ambassadør for Parkinsonforeningen dette forår, er det med erkendelsen af at hun, som et kendt ansigt, kan være med til at skabe opmærksomhed om ”de gode sager” og måske selv kan inspirere folk til at leve et aktivt liv og turde kaste sig ud i nye ting.
Tag springet
Netop det med ”at turde” nævner Anne-Mette igen og igen. Det er vigtigt, at man tør prøve noget nyt, tør springe ud i nye ting. Derfor er det også et tilbagevendende tema i flere af de foredrag, hun har i støbeskeen.
”Jeg skal ud og holde foredrag om at turde – det er jo mig selv. Der er mange, der går og gerne vil prøve noget nyt, de vil bare helst gerne være helt sikre først. Men tag springet, det har jeg gjort. Og det vil jeg gerne give videre til andre”, siger hun.
Selv har Anne-Mette aldrig været bange for skift. Som ung startede hun med at læse til korrespondent i engelsk og tysk. Hun droppede dog det sidste år, da hun fik sønnen Henrik i 1979. Derefter kom børnene ”trip trap træsko”, som hun siger, med Maria i 1981 og Christina i 1984. Da den yngste var halvandet år, begyndte hun som dagplejemor ved Moldrup Kommune.
13 år efter tog hun endnu et spring, startede på pædagoguddannelsen, og begyndte som pædagogmedhjælper i Børnehuset i Holte, hvor hun senere blev fastansat i en pædagogstilling. Valget af pædagoguddannelsen lå lige for. ”Jeg har altid gerne villet læse videre, når børnene var blevet lidt større. Alt det omkring børn interesserer mig” siger hun.
Tusinde ting jeg gerne vil prøve
Anne-Mette fortæller, at hun har været rigtig glad for perioden i Børnehuset, og hun tager sin faglige interesse og viden om børn med sig videre, når hun i den kommende periode både besvarer spørgsmål om børn, og holder foredrag med Gitte Hornshøj om opdragelse, takt og tone. Hun skal bare lige have overstået sidste dag i Børnehuset.
”Jeg har også spurgt, om vi ikke kunne springe den sidste dag over – men der kommer jo altid en sidste dag. Det er da mærkeligt at skulle stoppe. Men nu har jeg en unik mulighed for at springe ud som selvstændig”.
Der er tusinde ting, Anne-Mette gerne vil prøve, og gennem den sidste tid har hun fået flere og flere ideer og gode tilbud. Nu har hun muligheden, og hver ting kræver tid. Eksempelvis fortæller hun, at hun ser frem til at få tid til at skrive sine tanker ned. ”Lige nu er foredragene kun i hovedet. Jeg kan jo ikke bare stille mig op – der skal ordentlig forberedelse til. Det er man nødt til”.
En opfordring til at komme med ud i verden
I det hele taget virker Anne-Mette pligtopfyldende, og når hun siger ja til en sag, hvad enten det er Vild med dans, opgaven som brevkasseredaktør eller ambassadørrollen for Parkinsonforeningen, er arbejdet drevet af engagement.
”Jeg kan udbrede kendskabet til Parkinsonforeningen. Stille op til arrangementer og nævne foreningen og Parkinsons sygdom i situationer, hvor det falder naturligt. Samtidig vil jeg meget gerne fremhæve dans og motion. 2009 er udnævnt til Motionens år, og det gælder om at få fundet glæden ved motion i alle former. Både de parkinsonramte selv og deres omgangskreds skal leve så aktivt, som de kan. De skal ud, hvor der foregår noget – komme med ud i verden”, siger hun og håber, at hun selv kan inspirere.
At Anne-Mette kan risikere at fremstå politisk, tager hun helt roligt. Parkinsonforeningen er en god sag, og den kan ingen være imod. Desuden påpeger hun, at hun jo ikke, blot fordi hun er statsministerfrue, kan påvirke de politiske beslutninger direkte. Hendes rolle som ambassadør handler mere om at bruge det, at hun er kendt til at skabe opmærksomhed.
”Det med at være kendt tager jeg helt afslappet. Det vigtigste er at holde fast i sig selv. Jeg kan da godt mærke, at opmærksomheden har ændret sig på det seneste. Nu ser folk, at det er mig, når jeg handler. Det har jeg ikke følt før. Men det generer ikke, og jeg er glad for at kunne bruge det til at støtte gode sager”.
Vild med dans
Den største bølge af opmærksomhed i kølvandet på Vild med dans har efterhånden lagt sig, men Anne-Mette fortæller alligevel med stor glæde, at hende og dansepartneren, Thomas Evers Poulsen, stadig bruger tid på dansegulvet. Mest i de perioder hvor de sammen træner til et show eller et arrangement. ”Jeg er kun glad, fordi der stadig kommer arrangementer. Da programmet sluttede, blev jeg på en måde helt rastløs. Vild med dans var en rigtig dejlig periode, og hver eneste træning var sjov”.
Dansen og programmet gav et fantastisk fællesskab og sammenhold, og Anne-Mette understreger, at for hende er dans ikke bare motion. Selvom motionen da er en god sidegevinst. ”Når man danser, ser det ud som om man ikke laver noget, men dagen efter – der kan man mærke det overalt” siger hun. Det gode ved dansen er især fællesskabet. ”Dans er ikke bare motion, man danser jo sammen med en. Man er sammen. Det er livsglæde og fællesskab”.
Find dét, der motiverer
Der er ingen tvivl om, at Anne-Mette er vild med dans. Øjnene lyser op, når hun taler om dansen, og igen og igen fremhæver hun, hvordan dans netop øger livsglæden. Motion holder dårligdomme væk og gør, at man holder sig bedre igennem livet. Og når motion tilmed er sjovt, er der for hende ingen vej uden om.
Dans og motion giver velvære og man får energi. Eksempelvis oplevede Anne-Mette, at hun under det tre måneder lange forløb med Vild med dans, faktisk fik mere og mere energi. Med tre timers træning hver dag, seks dage om ugen, kunne man ellers fristes til at tro, at det stramme program ville sætte sine tydelige spor. Men i stedet fortæller Anne-Mette, at hun nød hvert eneste sekund.
”Jeg blev fuldkommen høj og glad af at danse, så i stedet kunne det nogle gange være helt svært at sove, når jeg endelig kom hjem efter en lang dag”.
Glæden ved dans vil Anne-Mette meget gerne give videre til parkinsonramte. ”Det gælder bare om at finde sit eget niveau. Har man aldrig rigtig danset før, er der begynderhold alle vegne efterhånden, og så skal man endelig kaste sig ud i det.”. Det er klart, at Parkinsons sygdom kan gøre, at det med at danse kan være svært, men budskabet er også, at det gælder om at finde det, der motiverer den enkelte til at leve et aktivt liv.
”Kan man gøre noget for at bremse sygdomsudviklingen, eksempelvis ved dans, vil jeg da rigtig gerne være talsmand for det”.
For Anne-Mette er det ikke kun fællesskabet, der motiverer. Også god musik og smuk natur kan få hende i gang. Ud over dansen går hun jævnligt til pilates og spinning. Og så løber hun i skoven. ”Til spinning hører vi noget rigtig god musik. Og så sidder man og tramper i takt med pedalerne, og pludselig er der gået en time”, siger hun og nævner igen, hvordan hun gerne vil inspirere til et aktivt liv.
Brug for opmærksomhed
”Måske kan jeg være med til at inspirere. Parkinsonramte hører helt sikkert meget om motion fra fagfolk og kommunen eksempelvis, men jeg kan måske være med til at vise, at det godt kan lade sig gøre at komme i gang. Også selv om man ikke har en professionel dansepartner ved hånden”, siger Anne-Mette.
På spørgsmålet om, hvad hun kan gøre for Parkinsonforeningen, fremhæver hun også, at hendes kendskab til Parkinsons sygdom, nok på mange områder minder om de flestes. Hun vidste selvfølgelig, at parkinsonramte ofte ryster, men er siden hen blevet opmærksom på flere andre følger af sygdommen. Derfor vil hun også gerne være med til at vise offentligheden, at man ikke behøver se skævt til folk med Parkinsons sygdom, blot fordi deres gang eksempelvis kan være anderledes, hvilket er en vigtig pointe ifølge Anne-Mette.
Parkinsonforeningen nyder godt af opmærksomheden og nu hvor Anne-Mette springer ud som selvstændig, er hendes kalender i højere grad åben for arrangementer. Den store debut, hvor foreningens medlemmer kan se Anne-Mette i aktion, bliver konferencen i Århus den 18. april, hvor den Internationale Parkinsondag markeres.
Artiklen blev bragt i Parkinson nyt, nr. 2, marts 2009.
|
|
