Parkinsonforeningens mission fortæller, hvorfor foreningen er sat i verden, dens ståsted og eksistensberettigelse. Parkinsonforeningen er den forening, der varetager parkinsonramte og deres pårørendes interesser.
Parkinsonforeningens mission
”At varetage parkinsonramte og deres pårørendes politiske, sociale og sundhedsmæssige interesser i forhold til Parkinson sygdom.”
Parkinsonforeningens vision
”Parkinsonforeningens opgave er at sikre de bedst mulige vilkår for parkinsonramte og pårørende.”
Parkinsonforeningen har en række overordnede formål, der skaber rammen for foreningens arbejde.
Foreningens formål
- At bekæmpe Parkinsons sygdom samt sygdomme med lignende symptomer
- At sikre optimale livsvilkår, ligeværdighed og selvbestemmelse for de sygdomsramte
- At skabe de bedst mulige forhold for de sygdomsramte familie
- At udbrede kendskab til og forståelse for Parkinsons sygdom samt sygdomme med lignende symptomer
- At støtte forskning og behandling, der kan medvirke til opfyldelse af foreningens formål
- At deltage i internationalt samarbejde vedrørende sygdommen og patienternes forhold





