EPDA udfører stor undersøgelse af den generelle behandling af Parkinson i Europa. Derfor er der brug for din hjælp.
The European Parkinson's Disease Association
Parkinsonforeningen er en af medlemsorganisationerne, og viderebringer her en vigtig spørgeskemaundersøgelse.
I 1997 blev der lavet en EPDA hensigtserklæring, der fastslår at mennesker med Parkinsons sygdom har ret til:
- At blive henvist til en læge med speciel interesse for Parkinsons sygdom
- At modtage en præcis diagnose
- At have adgang til hjælp, støtte og rådgivning
- At modtage kontinuerlig behandling/pleje og
- At få indflydelse på den generelle behandling af sygdommen.
Denne Europæiske spørgeskemaundersøgelse er den første af tre som udføres af EPDA i de næste tre år.
Dens mål er at undersøge hvorvidt målene er nået fra hensigtserklæringen siden den blev lanceret for 12 år siden; samt at afdække hvilken forskel hensigtserklæringen har gjort i den generelle behandling af Parkinsons sygdom i Europa.
Del 1 - som er den nuværende undersøgelse - undersøger hvorvidt de første to punkter i hensigtserklæringen opfyldes i Europa i form af en præcis diagnose og adgang til en læge med speciel interesse for Parkinsons sygdom.
Dine svar er uvurderlige som hjælp for EPDA og de nationale parkinsonforeninger i forståelsen af niveauet for den behandling og pleje som tilbydes parkinsonramte og deres familier i Europa.
Spørgeskemaundersøgelsen er åben til den 29. oktober 2010.
Det er meget vigtigt at hver person med Parkinsons sygdom kun udfylder skemaet én gang. Dette for at sikre at resultaterne kan analyseres præcist for at give en sand og eksakt repræsentation af antallet af mennesker som svarer på spørgeskemaet.
EPDA takker på forhånd alle for tid og hjælp i forbindelse med udfyldelse af denne meget vigtige undersøgelse.
Udfyld spørgeskemaet her