De fire vinderbidrag er nu sendt over Atlanten. I alt modtog foreningen 22 smukke, skæve og inspirerende quilte.
Parkinsonforeningen blev tidligere på året inviteret af den amerikanske Parkinson’s Disease Foundation til at deltage i et stort verdensomspændende projekt. Resultatet bliver fremvist i forbindelse med den store World Parkinson Congress, der afholdes i Glasgow i september 2010, hvor alle bidrag bliver samlet til et enormt quilttæppe.
En jury bestående af fagfolk med Bodil Busk Laursen som formand valgte de bedste fire bud til at repræsentere Danmark, og disse fire bud er nu sendt over Atlanten.
Vinderne blev Anni Arentsen, Anne Grethe Therkildsen, Leif Poulsen og Inger Marie Sveje.
Læs mere og se billeder her