> Nyhedsarkiv
 

Vil du prøve at danse tango?


Som noget nyt tilbyder Gunner Svendsen i samarbejde med Parkinsonforeningen tangoundervisning i København.

Tangoundervisning med Gunner Svendsen - særligt for parkinsonpatienter, men andre er også velkomne.

Hvis du var en af deltagerne til konferencen d. 18. april på Rigshospitalet, så du hvordan tangoinstruktør Gunner Svendsen med sikre trin førte sin partner Miriam rundt på gulvet. I samarbejde med Parkinsonforeningen tilbyder han nu undervisning i den argentinske tango.

Tangoundervisningen er for helt uøvede, der aldrig har danset den argentinske tango før. Undervisningen vil være baseret på enkle gå- og balanceøvelser, og simple trinvariationer, så man roligt og uden stress bliver indført i tangoens forunderlige og fascinerende univers.

Undervisningen finder sted i Parkinsonforeningens lokaler i Nørre Voldgade 90, 1358 Kbh. K.

Forløbet strækker sig over seks kursusgange.
Første undervisningsgang er onsdag den 6. maj og sidste gang onsdag den 10. juni.

Pris: 250 kr. for seks undervisningslektioner á 60 min.

Onsdage fra kl. 17.00 – 18.00.

Tilmelding og yderligere information:
Gunner Svendsen:
Tlf: 2361 1333
gunner@tangodelnorte.dk

Vil du læse mere om Gunners oplæg til konferencen? En deltager har skrevet om sin oplevelse.
Tango er kærlighedens dans

« Tilbage til arkivet