Støt foreningen

I Parkinsonforeningen har vi brug for din støtte til fortsat at arbejde for bedre vilkår for parkinsonfamilier i Danmark. Din støtte gør en forskel.

Der er flere forskellige måder at støtte Parkinsonforeningen på. Det kan være i form af økonomiske bidrag eller gaver, som du kan sende til foreningen. Det kan være i form af testamenter, hvor man kan testamentere til både forskning og foreningens generelle arbejde. Det kan ligeledes være i form af et gavebrev, som giver meget gunstige skattefradrag.

GIV ET BIDRAG
Husk at du kan få fradrag - og fra 1. januar 2012 er alle beløb over 1 kr. og indtil 14.500 kr. fradragsberettiget. Det er dog en forudsætning for at få fradraget, at gavegiveren oplyser sit cpr-nummer til foreningen, der skal indberette dette til Skat. På den måde får gavegiveren automatisk medregnet fradraget i sin årsopgørelse.

Giv foreningen et bidrag ved at indbetale på foreningens konto:
Nykredit, reg. 5470, konto nr. 7022895.

GAVEBREV
Her underskriver du en kontrakt med foreningen om at indbetale et fast beløb om året - stort som lille - i 10 år. I så fald kan du fratrække hele beløbet, dog højst 15.000 kr.  

FRIVILLIGT ARBEJDE
Frivilligt arbejde i foreningens regi er også en måde at støtte foreningen på - og dette er faktisk en stor del af livsnerven i foreningen. Du kan også støtte foreningen som støttemedlem.