Forskningsbevillinger 2008
Overblik over legatmodtagerne 2008
Teksten er den, forskningsrådets formand Lene Werdeling begrundede legaterne med på selve dagen.
Den samlede økonomiske ramme for uddelingen var i år 870.000 kr.
Desværre noget mindre end de tidligere år. Der var indkommet en række gode ansøgninger, men på grund af den begrænsede uddelingsmulighed har man kun kunnet tilgodese i alt 7 ansøgere.
Lektor Jan Bert Gramsberg fra Syddansk Universitet, Institut for Medicinsk Biologi, har fået bevilget et legat på 125.000 kr. til projektet: Patogenesis and Nitrative Stress in Organotypic Culture Models of Parkinsons Disease.
Projektet er en videreudvikling af tidligere projekt, som handlede om Proteinnitrering i organotypiske kulturmodeller for Parkinsons sygdom, som Parkinsonforeningen også tidligere har støttet. Projektet afprøver en teori om, at det er en kombination af forskellige faktorer, som gør, at de dopaminholdige nerveceller tabes ved Parkinsons sygdom. Man ved fra de 5-10% af sygdomstilfældene, hvor der er en kendt genetisk forandring, at disse forandringer medfører dårlig nedbrydning af forkerte proteiner, nedsat iltstofskifte i nogle af cellerne og det man kalder oxydativt stress, dvs. en slags overanstrengelse af cellerne. Man mener, at det er en kombination af f.eks. oxydatict stress og nedsat evne til at beskytte cellen mod de forandrede proteiner, der kan meføre celletab. Studiet går ud på, at man ved tilsætning af forskellige toxiner og stoffer til kulturer fra musehjerner undersøger denne teori. Vi ønsker tillykke med legatet og held og lykke med disse interessante fremtidige projekter.
Næste legatmodtager er lektor, forskningsleder, dr.med. Kimmo Jensen fra Århus Universitet, institut for fysiologi og biofysik, som har søgt om støtte til projektet: Electrophysiological Studies of Alfasynoclein overexpressing Dopamine neurons in a Mouse Model of Parkinsons Disease. Kimmo Jensen modtager et legat på 100.000 kr. til støtte for projektet. Også i dette projekt anvender man mus til en mørmere karakterisering af sygdomsforløbet. Baggrunden er, at det har vist sig, at de døende hjerneceller ved Parkinsons sygdom har enten for meget alfasynoclein i cellerne, eller at alfasynoclein er genetisk ændret og udøver skadelige virkninger. Man ved imidlertid ikke præcist, hvordan det sker. Man anvender derfor såkaldte trangene mus og mere almindelige mus, som ved hjælp af virus påvirkes til at udvikle alfasynoclein for at få svar på, hvordan alfasynoclein påvirker den levende hjernecelles funktion i form af forbindelsessystemer og receptorer. Ved projektet laves elektriske målinger på mus, som har for meget alfasynoclein i hjernecellerne, og man har mulighed for at undersøge en række modtageorganer på cellerne samt ionkanalerne. Hvis det viser sig, at de bliver bragt i ubalance af alfasynoclein, vil det være et vigtigt skridt fremad.
3. Legatmodtager er seniorforsker Knud Larsen, Institut for Genetik og Bioteknologi, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. Knud Larsen har søgt om støtte til et projekt med titlen: Transgene grisemodeller for Parkinsons sygdom. Ved dette studium er det transgene grise, som er genstand for undersøgelse. Man har valgt grise pga. dens store lighed med mennesket hvad angår hjernestruktur og anatomi. Grisemodellerne frembringes ved brug af lentiviruspartikler, som indeholdeer et ændret gen, som koder for proteinet alfasynoclein. Sådanne transgene grise producerer en størrer mængde alfasynoclein i ændret form, og det forventes at udløse Parkinsons sygdom. Udover de store grise undersøger man minigrise, som har fået injiceret viruspartikler med samme gen, som koder for alfasynoclein i den ene hjernehalvdel. Disse grises motoriske adfærd studeres nøje, idet man genskaber en ensidig parkinsonistisk tilstand. Målet er at identificere gener, hvis udtryk er signifikant ændret, så de kan benyttes som markører for sygdomsudvikling. Knud Larson modtager et legat på 70.000 kr.
Næste legatmodtager er Marina Romere-Ramos, som har søgt om støtte til projektet: Study of the Functional Role of Alphasynocleine in Dopaminergic Neurons in Vivo and the Consequence of its Malfunction in Parkinsonism. Marina Romero-Ramos modtager et legat på 100.000 kr. for dette spædende projekt, som også beskæftiger sig med funktionen af alfasynoclein. I Romero-Ramos's forskningslaboratorium har man opstillet en ret realistisk dyremodel af Parkinsons sygdom ved at indsætte en større mængde alfasynoclein i rottehjerner. Dette elder til typiske parkinsonsygdomssymptomer, og det har været muligt at studere i detaljer, hvordan sygdommen skrider frem. Seneste fund tyder på, at den normale nervecellefunktion er forandret i celler, der stadig lever, og at de har problemer med at frisætte signalstoffet dopamin på en normal måde. Tillige ophober dopamin sig inde i cellerne, hvilket i sig selv menes at være skadeligt. Det er for at studere dette nærmere, at projektet er sat op, hvori man undersøger nervecellefunktionen og frisætningen af dopamin hos levende rotter, der har en ophobning af alfasynoclein i hjernen.
Næste legat, på 125.000 kr., går til lektor, cand.scient. ph.d. Morten Meyer på intistut for anatomi og neurobiologi på Syddansk Universitet. Der er søgt om støtte til et projekt med titlen: Identifikation af signalmolekyler og fysiske forhold af betydning for neurale stamcellers dopaminerge differentiering in vitro.
Projektet er en videreudvikling af et tidligere studie, som Morten Meyer har været primus motor i og som gentagne gange er støttet af Parkinsonforeningen.
Stamcelleforskningen har der været fokus på gennem mange år, og resultaterne af forskellige studier har ind imellem været lovende, men også skræmmet af manglende overlevelse af neuroner eller genfinding af de transplanterede dopaminerge nerveceller, og af tilfælde med forekomst af ufrivillig bevægelser. Der har desuden været etiske overvejelser ved brugen af humant abortvæv. Det nuværende forskningsprojekts overordnede hensigter er at afdække betydningen af signalmolekyler og de dyrkningsmæssige forhold, som har betydning for neurale stamcellers modning til fungerende dopaminholdige nerveceller. Man arbejder både med velkendte molekyler og flere nyopdagede signalpeptider. Studiet skal danne grundlag for en produktion af celler til detaljerede biokemiske og genetiske analyser samt funktionel afprøvning i en rottemodel for Parkinsons sygdom.
Den næste legatmodtager er neuropsykolog Marielle Zoetmulder Assenholdt fra neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital, som modtager 200000 kr til at fortsætte sine meget interessante studier af søvnforstyrrelsers sammenhæng med udvikling af Parkinsons sygdom
Projektet hedder: Parkinsonistiske sygdomme. REM sleep behavior disorder og det reticulære aktiveringssystem: er kognitiv dysfunktion og søvnforstyrrelser hos patienter med parkinsonistiske sygdomme og REM sleep behavior disorder relateret til skader i det reticulære aktiveringssystem?
Den sidste modtager af et legat er Overlæge Dr.med. Karen Østergaard fra Neurologisk afdeling i Århus. Karen Østergaard har søgt et legat m-h-p- at kunne firgøre sig fra klinisk arbejde det halve af ugen for at kunne hellige sig forskningsprojektet
Abnormal oscillatory synchronization in Parkinsons disease.
A potential target for optimising symptomatic and neuroprotective treatment with deep brain stimulation (DBS).
Karen har I forvejen en bevilling fra forskningsrådet for sundhed og sygdom til delvis dækning af dette og har søgt de resterende midler i Dansk Parkinsonforening.
Hun tildeles et legat på 150.000 kr,.
Det er jo sådan at ved parkinsons sygdom ses ofte andre symptomer end de rent motoriske. Der tænkes på hukommelsesproblemer eller neuropsykiatriske symptomer. De sidstnævnte er vanskelige at behandle med medicin eller DBS.
Med en ny elektrofysiologisk metode, såkaldt magnetoencephalografi (MEG) kan man under forskellige omstændigheder måle de sygdomsprocesser som ligger til grund for både de motoriske og de neuropsykiatriske symptomer ved PS. Ligeledes kan man beskrive hvordan medicin og DBS indvirker på sygdomsprocessen.
Formålet er altså at afdække de sygdomsprocesser der ligger til grund for PS symptomatologi, specielt demens og neuropsykiatriske problemer.
At undersøge om DBS kan afhjælpe disse symptomer
Og at følge patienter med DBS med MEG for at belyse om effekten tabes eller om sygdommen tager til-i sidste ende et spørgsmål om en evt beskyttende effekt.
Forskningsbevillinger 2007
Overblik over legatmodtagere 2007
Parkinsonforeningen har uddelt forskningslegater for 2 millioner kroner. Her følger en oversigt over modtagerne med beskrivelse af deres projekter. Det er formanden for Parkinsonforeningens forskningsråd, overlæge Lene Werdelin, der har beskrevet projekterne.
Databasegruppen ved overlægerne Erik Hvid Danielsen, Karsten Ellemann, Ole Gredal og Lene Wermuth.
Denne gruppe har på Danmodis’ vegne ansøgt om driftsmidler til fortsat udvikling, udbedring og drift af parkinsondatabasen.
Hovedformålet med databasen er forskningen indenfor epidemiologi, hvilket betyder forekomst af Parkinsons sygdom. Det er planen at få en ganske enkel database, som mange afdelinger og neurologer kan anvende, således at man kan få registreret alle med Parkinsons sygdom i Danmark. Det kan bringe os videre i vores søgen efter årsagen til sygdommen. Databasen har kørt som pilotprojekt på fire afdelinger på Bispebjerg, Roskilde, Sønderborg og Århus’ neurologiske afdelinger gennem 2 år, og nu ønskes den udbredt til privatpraktiserende neurologer. Der er bevilget 112.000 kroner til driften de kommende år.
Lektor Jan Bert Gramsbergen, Syddansk Universitet i Odense
tildeles 340.000 kroner til 6 måneders forlængelse af ph.d. projektet ”Proteinnitrering i organotypiske kulturmodeller for Parkinsons sygdom”. Legatmodtageren har tidligere modtaget støtte fra Parkinsonforeningen til dette projekt.
Projektet går ud på at finde nye analysemetoder til at identificere proteinstoffer, som opfører sig forkert og fungerer dårligt på grund af nitrering, det vil sige en kemisk forandring på grund af påhæftning af en NO2-gruppe. Man ved ikke endnu, hvor vigtigt, det er for udviklingen af Parkinsons sygdom og andre degenerative sygdomme i hjernevævet, at protein nitreres. Projektet er kommet langt, og man ønsker at udvide det med yderligere 6 måneder.
Morten Meyer, lektor, Ph.d., Syddansk Universitet Odense, afdeling for anatomi og neurobiologi
har gennem de sidste mange år beskæftiget sig med udvikling og funktion af stamceller og har derfor haft Parkinsonforeningens interesse gennem årene. Han har fået legater ved flere tidligere lejligheder. Morten Meyer og hans gruppe tildeles 350.000kroner til aflønning af laborant og Ph.d.-studerende ved projektet: ”Undersøgelse af signalpeptidet trefoyl faktor 1 i det mikrostriatelle system: Potentiel indvirkning på neurale stamcellers dopaminerge differentiering samt dopaminerge nervecellers overlevelse og funktion”.
Projektet beskæftiger sig med undersøgelsen af forhold, der har betydning for stamcellers modning til dopaminholdige nerveceller, som kan fungere. Man arbejder med kombinationer af både kendte og mindre velbeskrevne mekanismer, nye proteiner, som kan have betydning for stamcellers udvikling og deling, det såkaldte signalprotein, som kaldes trefoyl faktor 1 påvirker neurale stamceller og dopaminholdige nervecellers udvikling, overlevelse og funktion. Dette protein har man fundet vil være kraftigt til stede i den sorte substans i hjernen, og man har derfor fundet anledning til at tro, at denne faktor 1,kan være af betydning dopaminerge nervecellers dannelse, modning og overlevelse. Yderligere viden om dette område kan få stor betydning.
Neuropsykolog Marielle Zoetmulder
har søgt om støtte til 1 års løn for at påbegynde et forskningsprojekt med titlen ”Parkinsonistiske sygdomme og det retikulære aktiveringssystem: Er kognitive dysfunktioner, søvnforstyrrelser hos patienter med Parkinsons sygdom og multipel system atrofi relateret til det retikulære aktiveringssystem?”
Projektet beskæftiger sig med sammenhængen mellemsøvnforstyrrelser på et tidligt tidspunkt hos patienter med Parkinsons sygdom og parkinsonlignende sygdomme og udviklingen af problemer med at huske, koncentrere sig og overskue problemstillinger. Man ved, at patienter med Parkinsons sygdom har øget risiko for at udvikle forstyrrelser af de intellektuelle funktioner. Desuden har de hyppigt forstyrret søvn, hvilket kan komme til udtryk som problemer med at falde i søvn og afbrudt søvn, eller der er øget trang til søvn i løbet af dagen, altså en ændret døgnrytme. Både de intellektuelle forstyrrelser og søvnproblemerne sættes i forbindelse med et system i hjernen, som kaldes det retikulære aktiveringssystem. Det befinder sig i hjernestammen eller udgår derfra, og det er involveret i regulering af forskellige stadier af bevidsthed for eksempel, om man er søvnig eller vågen og døgnrytmen. Systemet er også involveret i funktioner som opmærksomhed, indlæring og hukommelse. Ved hjælp af neurologiske undersøgelser, neuropsykologisk testning, samt søvnundersøgelse, testes om sammenhængen mellem de nævnte symptomer og en dårlig funktion af det retikulære system. Undersøgelsen foretages på neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital i samarbejde med Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital. Legatet er på 235.000 kroner.
Sygeplejerske Anita Haahr Aarup
får et legat på 249.127 kroner til løn og driftsomkostningen til projektet: ”Livet med Parkinsons sygdom efter STN-operation. EN kvalitativ undersøgelse af, hvordan livet opleves af parkinsonpatienter og deres pårørende. Undersøgelsen er en interview- og spørgeskemaundersøgelse af parkinsonpatienter og pårørende før STN-operation og flere gange efter operationen. Formålet er at undersøge, hvordan livet opleves og mestres af parkinsonramte og de nære pårørende det første år efter STN-operation.
Det undersøges, hvilken sammenhæng, der er mellem behandling, adfærd og evne til mestring af livet efter operationen, samt hvad der giver et optimalt udbytte af behandlingen og de nye muligheder i livet, som behandlingen og et funktionsniveau giver. Projektet forventes at strække sig ind til afslutningen af 2009.
1. reservelæge Kristian Winge
får 20.000 kroner til at oprette en deldatabase under Parkinsondatabasen. Det drejer sig om en database, der omfatter patienter med atypiske parkinsonssygdomme. Det vil sige systematisk indsamling af kliniske data om patienter, som er tilknyttet enheden for atypisk parkinsonisme på Bispebjerg Hospital. Man vil derved gøre kliniske og parakliniske data tilgængelige for forskning på en måde, der muliggør udvikling med andre centre, og som kan give os ny viden om de atypiske sygdomme. Beløbet bevilges til forberedelse af skema til database og indsamling og indtastning af løbende data det første år.
Lægestuderende og kommende ph.d.studerende Vagn Erik Lisbjerg Johnsen, Århus Universitetshospital,
får 162.200 kroner til projekt gang- og balanceforstyrrelser hos patienter med Parkinsons sygdom behandlet med DBS (STN-opererede).
Man ønsker ved projektet at belyse gang- og balancefunktion med og uden stimulation i hjernen hos parkinsonpatienter, der har fået indopereret stimulatorer i subthalamicus (STN-opererede). Grunden til at man ønsker at undersøge dette nærmere er, at selvom der er god motorisk virkning af DBS, så er virkningen på gang- og balancefunktionen ikke altid helt tilfredsstillende. Ganganalysen sammenholdes med placeringen af elektroden i hjernen, og det er muligt, at dette kan optimere elektrodeplaceringen.
Adjunkt, ph.d. Marina Romero Ramos fra Århus Universitet
får 425.260 kroner til dækning af løbende udgifter, udstyr, teknisk assistance til udvikling af den nye parkinsonmodel og analyse af den manglende motoriske funktion hos dyremodeller, der har fået indsat alfa-synuclein i hjernen ved hjælp af genteknologi. Adjunkt Marina Romero Ramos har tidligere været ansat hos professor Anders Bjørklunds gruppe i Lund og har været med til at karakterisere en model for Parkinsons sygdom. Hun er nu tilknyttet institut for medicinsk biokemi ved Århus Universitet som medlem af Poul Henning Jensens gruppe. Det drejer sig om dyremodeller hos mus, rotter og aber, udviklet ved hjælp af viral genteknologi. Et sådant laboratorium er nu sat op i Århus, og man regner med, at Marina Romero Ramos ved hjælp af en rottemodel kan studere mekanismerne bag giftvirkningen af alfa-synuclein.
Idet man har udviklet en dyremodel, hvor sygdommen synes at udvikle sig og ikke bare stå stille, kan man sige, at modellen ligner en menneskelig sygdom så meget, at man muligvis kan påpege helt fundamentale mekanismer, som medvirker til dopaminnervecellers død og desuden måske formulere behandlingsstrategier, som kan testes direkte på modellen.
Forskningsbevillinger 2006
Søndag den 27. august 2006 uddelte Parkinsonforeningen 1,5 millioner kroner til en række forskere. Det foregik på Hotel Hjerting ved Esbjerg og fandt sted i forbindelse med Hovedbestyrelsens temamøde.
Proceduren for bevillingen af pengene er, at Parkinsonforeningens forskningsråd behandler de indkomne ansøgninger om støtte fra forskere. De vurderer, hvem der skal støttes og kommer med en indstilling til foreningens forretningsudvalg, der træffer den endelige beslutning.
Ved uddelingen af midlerne til de heldige forskere i år, præsenterede formanden for Parkinsonforeningens forskningsråd, overlæge Lene Werdelin, de respektive projekter. Det er hendes ord, der her følger projekterne.
Parkinsonforeningens forskningsmidler fordeles på:
Seniorforsker, Ph.d. Knud Larsen, Dansk Jordbrugs Forskning.
Har fået tildelt 100.000 kroner.
Målet er at frembringe modeller for sygdommen ved at isolere grisegener, der er fundet identiske med gener, der hos mennesker er forbundet med Parkinsons sygdom. Det drejer sig om genet, der bestemmer, hvordan proteinet ”alfa-synuclein” skal se ud. Ved at undersøge generne nærmere forsøger man at påvise mulige defekter i generne, der fremkalder sygdommen.
Man kan eksperimentelt overføre et udvalgt og ændret gen til en gris, og det er på nuværende tidspunkt lykkedes for forskergruppen at frembringe gensplejsede parkinsongrise. De fremtidige eksperimenter går ud på at forsøge at overføre et menneskeligt gen, der giver anledning til Parkinsons sygdom, til grise. Grunden til at man benytter grise er, at de ligner mennesket anatomisk.
Lektor, Ph.d. Frederik Vilhardt, Panum Instituttet i København,
Har fået tildelt132.500 kr. til 1/3 Ph.d. løn i forbindelse med grundvidenskabeligt biomedicinsk projekt vedrørende patogenese af Parkinsons sygdom.
De 2/3 af lønsummen afholdes af Forskningsstyrelsen og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Kan afsporet kommunikation mellem nerveceller og hjernens immunforsvar forklare Parkinsons sygdom?
I hjernen er immunforsvaret overladt til en celletype, der hedder mikroglia. Den er normalt hvilende, men aktiveres ved sygdom eller skade. Man forestiller sig, at hvis mikroglia hele tiden holdes aktiveret ved en arvelig eller udefrakommende påvirkning, så lider vævet skade permanent. I nogle eksperimentelle undersøgelser med forskellige kroniske hjernesygdomme – herunder Parkinson – har man set, at hvis man kan blokere mikroglia, så forsinkes processen – eller den kan eventuelt forhindres. Nerveceller (neuroner) i hjernen ”snakker” sammen med mikroglia, og det interessante er, hvordan påvirker de hinanden.
Målet er at afgøre, hvorledes mikroglia bliver aktiveret af minimalt beskadigede dopaminerge neuroner. Dette gøres i en kunstig situation, altså i en kultur, der så meget som muligt skal ligne den proces, der foregår i en person med Parkinsons hjerne.
Læge, klinisk assistent Helle Cecilie Viekilde Pedersen, Bispebjerg Hospital,
Har fået tildelt 210.000 kroner til projekt: ”Fordeling, optagelsesratio og variation af I-123-FP-CIT og I-123-IBZM i hjernen hos raske forsøgspersoner og patienter med Parkinsons sygdom: En SPECT undersøgelse”.
SPECT undersøgelse bruges i dag udbredt som diagnostisk hjælpemiddel ved mistanke om Parkinsons sygdom. Det er derfor vigtigt at have et velundersøgt og aldersspecifikt kontrolmateriale, når skanningerne skal vurderes. Det gælder specielt ved undersøgelser i den tidlige fase af sygdommen. Desuden har man været lidt mindre sikker på, hvordan det forholdt sig hos den raske, men ældre del af befolkningen. Formålet med denne undersøgelse er at foretage SPECT-skanninger på 40 raske personer, 50 procent kvinder, og fordelt aldersmæssigt, så de svarer til en gruppe tilsvarende personer med Parkinsons sygdom.
Lektor, cand.scient, Ph.D. Morten Meyer, Syddansk Univesitet i Odense,
Har fået tildelt 421.000 kr. til drift og delvis aflønning af laborant og studentermedhjælper ved projektet: ”Bestemmelse af forhold af betydning for neurale stamcellers dopaminerge differentiering in vitro og funktionelle integration efter transplantation”.
Det drejer sig om en vifte af projekter, der alle er rettet mod at udvikle effektive metoder til styring af stamcellernes modning i retning af dopaminerge celler. Hvis man kan det, kan der etableres banker med sådanne celler, hvorefter nervecelletransplantation måske kan blive en lovende behandlingsform. Der er tidligere givet støtte til denne forskning, der følges med stor interesse.
Neuropsykolog Marielle Elizabeth Anna Zoetmulder-Assenholt, Bispebjerg Hospital,
Har fået bevilget 78.000 kr. til løn i 6 måneder til neuropsykolog i forbindelse med undersøgelser af patienter med REM sleep Behaviour Disorder (RBD). Projektet handler om at påvise, hvor mange personer, der har RBD, som senere udvikler Parkinsons sygdom. Hensigten med denne undersøgelse er at finde ud af, om man kan forudsige, hvilke der vil udvikle sygdommen, og em der er et neuropsykologisk mønster, som kan afsløre det. Findes der for eksempel en kombination af faktorer, der kan give et fingerpeg, om hvilken type sygdom, der vil udvikles. Dette kan få betydning for tidlig diagnose og behandling. Personerne i projektet vil blive fulgt i en årrække.
Reservelæge, klinisk assistent Hans Ulrik Jørgensen, Bispebjerg Hospital,
Har fået tildelt 389.000 kr. til løn og materialer i forbindelse med projektet ”Undersøgelse af metabolismen hos parkinsonpatienter”.
Undersøgelsen forsøger at afdække, hvordan det kan forklares, at så mange patienter med Parkinsons sygdom, som opereres med implantation af stimulationselektroder med godt resultat, tager på. Skyldes det ændring i metabolismen (energiomsætningen)?
Der udføres meget grundige undersøgelser om fundamentale faktorer for vort stofskifte, som belyser virkningen af implantation af elektroderne og af medicin. Der sammenlignes med en gruppe patienter i apomorfinbehandling, der har de samme symptomer og især fluktuationer som den opererede gruppe. Undersøgelsen er godt i gang, men det går desværre langsomt, fordi der henvises et mindre antal til operation end tidligere i både Århus og København.
Overlæge, forskningslektor Ole Græsbøll Koldkjær, Sønderborg Sygehus,
Har fået bevilget 170.000 kroner til Analyse af organochloriner og metaller hos Inuit (kontrolgruppe)
Oprensning af DNA fra blodprøver til genetiske undersøgelser hos Inuit med Parkinsons sygdom og kontroller
Midlerne gives til færdiggørelse af en påbegyndt undersøgelse af den grønlandske befolkning, der er meget speciel på grund af dobbelt så høj forekomst af Parkinsons sygdom. Man har en mistanke om, at det kunne skyldes en stærkt øget indtagelse af pesticider og tungmetaller gennem føden. Det ophobes i fedtvæv herunder hjerne, og udskilles langsomt.
Den samme forskergruppe har tidligere påvist og publiceret interessante forskelle, men man har fundet, at kontrolmaterialet var for spinkelt til virkelig at kunne konkluderer ud fra disse resultater. Der er nu indsamlet blodprøver og udførlige oplysninger fra en stor, velegnet kontrolgruppe i Grønland, men der mangler den endelige analyse.
|
|
