Når hjerteklapperne får problemer
Ph.d.-projekt omhandler hjerteklapproblemer forårsaget af bestemte anti-parkinsonmidler
Tekst af Peter Palitzsch Christensen
Det hele startede egentlig i USA i 2002, hvor man tilfældigt havde fundet tre parkinsonpatienter i behandling med antiparkinsonmidlet Permax, som alle havde uforklarlig hjerteklapforandinger.
Det fik et forskerteam fra Belgierne til at iværksatte et studie til nærmere undersøgelse af, hvorvidt der kunne være en statistisk sammenhæng mellem Permaxbehandlinge og risiko for hjerteklapsygdom. Ideen til, at Permax skulle kunne forårsage hjerteklapsygdom havde man fra en viden om, at andre stoffer udvundet fra ergotamin-strukturen tidligere var sat i forbindelse med hjerteklapsygdom.
I 2004 offentliggjorde den belgiske gruppe dens resultater i det ansete tidsskrift Lancet. Deres undersøgelse viste, at hver tredje patient af de undersøgte, der alle fik den pågældende medicin, fik hjerteklapproblemer. Der indgik 96 patienter i studiet, hvoraf de 78 fik Permax, mens de resterende 18 indgik som kontroller og fik et andet, ikke navngivet præparat.
Langt fra Belgien – på Skejby Sygehus i den nordlige del af Århus skulle Reservelæge Vibeke Guldbrand Rasmussen i gang med sin ph.d., og det var oplagt for hende at bruge den belgiske undersøgelse som springbræt.
Lancet-artiklen havde vækket interesse på neurologisk afdeling på Århus Sygehus, hvorfra overlæge Erik Dupont henvendte sig til overlæge Henrik Egeblad, Hjertemedicinsk afdeling på Skejby Sygehus for at indlede et samarbejde. Og det var på dette tidspunkt, Vibeke Guldbrand Rasmussen blev tilknyttet projektet.
Mistanke til midler
Sådan er forhistorien for Vibeke Guldbrand Rasmussens projekt, som går ud på at undersøge en lang række parkinsonpatienter for potentielle problemer med hjerteklapperne. I praksis undersøger Vibeke Guldbrand Rasmussen, om det giver hjerteklapproblemer at benytte bestemte antiparkinsonmidler som Permax og Cabaser, og om problemerne ophører, når man stopper med midlerne. Den medicin, der er under mistanke for at give hjerteklapproblemer er de såkaldte ergotderiverede dopaminagonister.
Samtidig handler projektet om at sætte fokus på nyere hjertescanningsmetoder, der kan afsløre hjerteklapfejl tidligere.
Lytter og ser på hjertet
Sammen med neurologerne udarbejdede Vibeke Guldbrand Rasmussen en protokol for projektet, og det blev besluttet at lave en såkaldt tværsnitsundersøgelse.
- Først undersøges patienterne af en neurolog på Århus Sygehus (”Kommunehospitalet”). Neurologerne udspørger patienterne om hjertesymptomer og lytter til deres hjerter med stetoskopet, og derefter henviser de så patienterne til mig, forklarer Vibeke
Når patienterne kommer til Vibeke Guldbrand Rasmussen, så går hendes undersøgelser i gang.
- Først tager jeg et hjertekardiogram og stetoskoperer hjerte og lunger for eventuelle forandringer. Derefter foretager jeg en ekkokardiografi, som er en ultralydsscanning af hjertet. Ved denne kan man se, om klapperne er syge, og om der er utætheder, forklarer hun. Vibeke Guldbrand Rasmussen må ikke vide, hvilken medicin patienterne får, når hun undersøger dem.
Der har været 144 patienter gennem Vibeke Guldbrand Rasmussens undersøgelser, og lige nu er hun i gang med at kigge de mange scanninger igennem.
Følges op på problemer
Projektet er nået til sin afslutning. Alle patienter med påviste forandringer ved hjerteklapperne er blevet anbefalet at drøfte deres parkinsonmedicin med neurologerne på Århus Sygehus. Indtil videre har det blandt andet med baggrund i den belgiske artikel været anbefalingen, at eventuel behandling med de ergotderiverede dopaminagonister ophører, hvis der ved hjertescanningen findes betydende forandringer.
Patienter, som ved første hjertescanning fik påvist hjerteklapforandringer vil nu blive indkaldt til en opfølgende undersøgelse, og det drejer sig om ca. en tredjedel af de omkring 160 patienter.
- I opfølgningen er det interessant at se, hvordan det har påvirket patienterne at stoppe med medicinen. Det vil bidrage til afklaring af, om ophør med medicinen kan normalisere hjerteklapforandringerne, siger Vibeke Guldbrand Rasmussen, der forventer at afslutte sin Ph.d. i 2008.
Foreløbige resultater
Mange er gået gennem undersøgelser og har fået lyttet til deres hjerte, og selvom alle data endnu ikke er færdige, kan Vibeke Guldbrand Rasmussen alligevel godt løfte lidt af sløret omkring resultaterne:
- Studiet er ikke færdigt, men det ser ud til, at der er en overhyppighed af hjerteklapsygdomme ved brug af Permax og især Cabaser, men at det langt fra er alle de behandlede patienter, som udvikler forandringer på klapperne. Selv patienter, som har fået store doser i mange år kan have normale hjerteklapper. Overforekomsten viser sig i forhold til kontrolgruppen, der har fået Requip og Sifrol, siger hun og fortsætter:
- En ting vi helt sikkert kan sige er, at den kliniske undersøgelse med vurdering af patientens symptomer og stetoskopi af hjertet tilsyneladende ikke er nok til at stille diagnosen, og enden på undersøgelsen bliver nok, at alle Permax- og Cabaserbehandlede patienter i fremtiden må kontrolleres med hjertescanninger. Måske kan man engang i fremtiden på forhånd bestemme hvilke patienter, der ikke tåler medicinen ved hjælp af blodprøver eller vævsprøver.
Projektet giver selvfølgelig viden om Permax og Cabaser i forbindelse med hjerteklapsygdomme, men samtidig giver det også en indikation af, hvad man kan med scanninger, idet Vibeke Guldbrand Rasmussen ud over hjerteklapforandringerne også undersøger andre perspektiver ved ekkokardiografi.
|
Hvad er hjerteklapproblemer?
- Hjerteklapproblemer kan medføre forpustelse ved anstrengelse eller giver anledning til hjertebanken og eventuelt hjertesmerter, men mange patienter har specielt i starten ingen symptomer. Selv asymptomatisk hjerteklapsygdom kan dog på sigt belaste hjertet, som skal yde et større arbejde for at sikre tilstrækkelig blodforsyning til kroppens væv. Samtidig øges risikoen for betændelse i hjerteklapperne.
Har man fået påvist problemer med hjerteklapperne, så skal man undersøges løbende. Der kan være forskellige årsager til udvikling af hjerteklapsygdom, blandt andet almindelige aldersbetingede forandringer i vævet. Ofte kan man dog ikke angive nogen bestemt årsag. Citat: Vibeke Guldbrand Rasmussen
Bag om forskeren
Vibeke Guldbrand Rasmussen er 38 år og er kandidat fra Århus Universitet i 1998. Efter turnus i Vejle Amt var hun ansat 1½ år på medicinsk afdeling ved Vejle Sygehus.
- Jeg vidste ikke rigtigt, hvilket speciale jeg skulle vælge. Jeg overvejede at blive praktiserende læge, men syntes også, at hjertesygdomme var spændende. For at blive afklaret søgte jeg en stilling på hjerteafdelingen på Skejby Sygehus, og blev ret hurtigt bekræftet i, at jeg skulle være hjertelæge. Hjerteafdelingen på Skejby Sygehus er en af landets førende, og der er stor forskningsaktivitet. Jeg fik selvfølgelig også lyst til at involvere mig i forskningen, og tog derfor kontakt til nogle af mine ældre kollegaer.
At det er Parkinsons sygdom, som Vibeke Guldbrand Rasmussen forsker i, er et tilfælde, idet det først var, da Erik Dupont kontaktede hendes vejleder, at projektet rykkede sig i den retning, og Vibeke Guldbrand Rasmussen har da heller ikke - som mange andre yngre parkinsonforskere – planer om at blive neurolog.
- Jeg skal være kardiolog. Efter Ph.d.’en skal jeg ud og søge uddannelsesstillinger i kardiologi, og målet er at ende som kardiolog. Jeg har altid syntes, at hjertet er mere gas- og vandmester-agtigt. Det er nemmere at forstå end neurologien, griner hun.
|
