Forsøg skal vise om stof kan bremse udviklingen af Parkinsons sygdom
Ph.D.-studerende undersøger stoffet Memantins betydning for parkinsonpatienter
Tekst af Peter Palitzsch Christensen
På PET-centret i Århus sidder Per Borghammer og kigger på resultaterne af de PET-skanninger, han har foretaget inden for det sidste halve år. Per Borghammer er Dansk Parkinsonforenings Ph.d.-studerende, hvilket vil sige, at det er forskningsmidler fra Dansk Parkinsonforening, der finansierer hans Ph.d.-uddannelse. En sådan varer tre år, og Per Borghammer har været i gang siden maj 2004. Hans projekt handler om energiomsætningen hos parkinsonpatienter. Første del omhandlede MR-skanninger, mens anden del, som han er i gang med nu, omhandler PET-skanninger.
Projektet tager udgangspunkt i tidligere forskning, der har vist, at Parkinsons sygdom blandt andet går ud over hjernens energiomsætning. Det er muligvis et aspekt, der bidrager til, at sygdommen opstår.
- Jeg har en gruppe parkinsonpatienter, hos hvilke jeg måler hjernens blodgennemstrøning og dens iltforbrug. Det er to gode mål for hjernens energiomsætning, forklarer Per Borghammer.
Kontrolgruppe
Samtidig laver han samme målinger på en kontrolgruppe. Han arbejder altså med to grupper med 12 personer i hver. En gruppe af raske, ældre personer og en gruppe af parkinsonpatienter. De to grupper minder om hinanden. De er mellem 50 og 70 år, det er ikke-rygere, ikke demente, og der er tale om begge køn. Per Borghammer måler på begge grupper og sammenligner resultaterne
- Spørgsmålet er så: har parkinsonpatienterne en forstyrret energiomsætning? Og hvorfor er det overhovedet interessant, kan man tænke. Det handler om, at der er stor enighed om, at man skal finde frem til en medicin, der kan bremse sygdommen. Som det er nu, kan man lindre symptomerne, mens målet her er at nå frem til en medicin, der kan bremse eller stoppe sygdommen. På den måde kan det have stor betydning, hvis man finder frem til noget, der kan bremse forstyrrelserne i energiomsætningen, forklarer Per Borghammer.
Flere dele
Den første del af projektet omhandlede MR-skanninger med det formål at lave et statistisk atlas over hjernen hos parkinsonpatienter til brug ved både MR-skanninger og fremtidige PET-skanninger på PET-centret.
Anden del omhandler PET-skanning, som er en avanceret skanningstype, der optager en lille film af for eksempel hjernen. Resultaterne af skanningen viser, om energiomsætningen er forskellig hos parkinsonpatienterne og kontrolgruppen.
Først har Per Borghammer skannet de to grupper, og nu er han nået til lægemiddelafprøvning. Gruppen af parkinsonpatienter får stoffet Memantin, der har vist sig at kunne bremse udviklingen af Alzheimers sygdom. Memantin er et stof, der virker på energiomsætningen.
Når parkinsonpatienterne har fået Memantin i seks uger, PET-skannes de igen.
Tidsplanen
Tidsplanen er sådan, at Per Borghammer regner med at have samlet alle data i midten af december. Det betyder, at der kun mangler ganske få skanninger, inden det samlede datamateriale er samlet ind. Og hvad gør man så?
- Så sætter jeg mig ned og gennemgår data, og det er en lang proces. Det tager gerne et halvt til et helt år at bearbejde dem, forklarer Per Borghammer.
Perspektivet
Når data er bearbejdet, og der forhåbentlig foreligger nogle gode resultater, vil Per Borghammer skrive nogle artikler, som han håber kan optages i internationale lægetidsskrifter, og så er det svært at sige, hvad der sker.
- Forsøget er meget grundliggende. Hvis Memantin har en god virkning, så betyder det, at andre forskere rundt om i verden vil lave forsøg med det, og i det hele taget vil flere forskere interessere sig for det, og så går det i gang, siger Per Borghammer.
Og hvad betyder det så, hvis alt går vel, og det viser sig, at Memantin har den gavnende virkning?
- Hvis det har en bremsende virkning, vil det være et oplagt stof at give til parkinsonpatienter. I det lange perspektiv betyder det, at der vil være mindre behov symptomdæmpende medicin, og desuden vil patienterne først få behov for medicin på et senere tidspunkt i sygdommen. Det er to gode perspektiver, forklarer Per Borghammer.
|
Hvad er PET- skanning?
PET-skanneren er et avanceret instrument til udforskning og undersøgelse af den levende organisme. PET-skanning står for positron-emissions-tomografisk billeddannelse med forskellige radioaktive sporstoffer af bl.a. hjerne, hjerte, lever, knogler og kræftknuder. Kilde: PET-centrets hjemmeside.
PET-skanning med Per Borghammers ord:
- PET-skanning er en unik teknik, der giver nogle muligheder, man ikke får andre steder i forhold til sygdomme.
PET-skanneren kan sætte fokus på næsten enhver tænkelig biologisk proces i kroppen. Modsat MR-skanning og CT-skanning, som hovedsageligt kan sammenlignes med et snapshot, kan man med PET-skanning se processer. En PET-skanning kan sammenlignes med en lille film, som man efterfølgende kobler med en række matematiske modeller, forklarer Per Borghammer.
Bag om forskeren
Forskerens baggrund og baggrund for vedkommendes interesse for Parkinsons sygdom
Per Borghammer er 30 år og har læst medicin i Århus, hvor han fik embedseksamen i 2002. Samtidig med medicin læste han filosofi, og han har altid interesseret sig for hjernen, sindet og koblingen mellem de to.
- Hvordan opstår vores sind og selvbevidsthed ud fra vores hjerne? Det er et spørgsmål, der interesserer mig umådelig meget, siger Per Borghammer og fortsætter:
- Allerede på studiet interesserede jeg mig for mest for hjernesygdomme, og specielt bevægeforstyrrelser har altid interesseret mig. Vi forstår i dag ganske meget om disse sygdomme, og vi har gode behandlingsmuligheder, men vi skal selvfølgelig blive endnu bedre. Det er en tilfredsstillelse at hjælpe folk, siger han.
Efter den obligatoriske turnus, som for Per Borghammers vedkommende foregik i Ribe Amt, vendte han sig i 2004 mod forskningen, og siden har han forsket i projektet om energiomsætning.
Når han er færdig med Ph.d.’en vil han gerne uddanne sig til neurolog med speciale i bevægeforstyrrelser, og drømmejobbet er et 50-50 job, hvor halvdelen af tiden bruges i klinikken med patienterne, og den anden halvdel foregår med forskning.
”Det ser ud til, at parkinsonpatienter har overaktivitet i mellemhjernen tæt på, hvor de dopaminproducerende celler sidder. Det er det første, jeg har vist. Jeg håber, de næste skanninger viser, at overaktiviteten bliver normaliseret efter indtagelse af Memantin”, reservelæge og ph.d.-studerende Per Borghammer.
|
