Alfa Synuclein er nøglen til Parkinson
 Et af perspektiverne på spændene forskning i Århus: Parkinson som en kronisk, men ikke progredierende sygdom.
Tekst af Peter P. Christensen
Tænk dig til dette scenario: Du får diagnosen Parkinsons sygdom, men sygdommen udvikler sig ikke. Det er en kronisk lidelse, men den opdages tidligt, og medicin kan gøre, at den ikke udvikler sig. Det er et perspektiv, som adjunkt, Ph.d. Marina Romero-Ramos selv nævner som et perspektiv på hendes spændende forskning.
For ti år siden fandt man frem til et protein, som man ikke kendte til før, der spiller en vigtig rolle, når det kommer til udviklingen af Parkinsons sygdom. Det var proteinet Alfa Synuclein.
”Og de ti år regnes for ”for nylig” i denne verden. Ti år er en kort periode i den slags forskning.”, forklarer Marina Romero-Ramos.
Opdagelsen af det nye, centrale protein satte gang i en lang række projekter, der for manges vedkommende stadig kører i dag. Der er mange landvindinger på vej på dette område.
Fejl i proteinet
Alfa Synuclein findes også i den normale hjerne, der ikke ”har” Parkinsons sygdom, og i den kommunikerer nervecellerne via elektricitet. I en hjerne med Parkinsons sygdom forandrer Alfa Synuclein nervecellernes aktivitet, og forskerne ved på nuværende tidspunkt ikke, hvorfor Alfa Synuclein opfører sig abnormalt hos nogle.
”Proteinet akkumulerer, og vores projekt handler om at finde ud af, hvad det er, der sker”; forklarer Marina Romero-Ramos.
Alfa Synuclein påvirker hele systemet i hjernen og påvirker frisættelsen af dopamin, som er det stof, der mangler, når man har Parkinson. Problemerne i forhold til Alfa Synuclein findes hos både de patienter, der har parkinsonisme som følge af genetiske betingelser og dem, som har parkinsonisme som følge af miljøpåvirkninger.
”Faktisk er der problemer med Alfa Synuclein involveret i flere sygdomme. Det gælder blandt andet Alzheimer, MSA, Lewy Body-demens, og man kan sige, at når man resultater inden for en af sygdommene, vil det have betydning for mange af de andre”, forklarer Marina
Rotte-modeller
Marinas forskningsgruppe har skabt en model, hvor man i rotter kan skabe det samme komplekse system som i menneskers hjerner. Her indsætter man et modificeret virus der indeholder alfa synuclein gene. Viruset ødelægger en celle men går dog ikke videre til nye celler. I processen skabes et protein Alfa Synuclein, der skal bruges. Forskerne indsætter virus for at få proteinet.
”Vi sætter så menneskelig Alfa Synuclein ind i rotternes hjerne, og på den måde skaber vi en Parkinson-tilstand i rottens hjerne. Derefter følger vi rotterne i forskellige studier; adfærdsstudier, studier af, hvad der sker når Alfa Synuclein arbejder i hjernen”, forklarer Marina og fortsætter:
”Alfa Synuclein skaber en betændelse. Og vi ved ikke, hvordan vi kan stoppe den? Vi ved, at Alfa Synuclein akkumulerer, og at cellerne dør, men hvorfor ved vi ikke”.
I levende modeller
I projektet deltager 132 rotter, der lever i henholdsvis 4, 8 og 15 uger. Rotterne undersøges, mens de er i live, og når de er døde, dissekeres de og undersøges. Bag studierne er 5 personer, der er tilknyttet projektet. En laborant, en post doc, 2 ph.d.-studerende og en udvekslingsstudent.
Projektet er en del af flere projekter med fokus på Alfa Synuclein, som Marina Romero-Ramos har været involveret i, og det er sat til at køre hele 2009. Sker der noget spændende undervejs, forlænges det.
Marina har arbejdet i Danmark siden 2005, hvor hun kom til professor Poul Henning Jensens forskningsgruppe. Før hun kom, foregik studierne in vitro – hvilket vil sige i reagensglas, og hun bibragte in vivo-forskning som er med levende dyr.
Kronisk, ikke progredierende
Perspektivet på forskningen er – med Marinas ord – altid at finde noget til patienterne i den sidste ende.
”Men vi må erkende, at hjernen er et meget komplekst system. Vores fokusområde ligger i at få en tidlig diagnosticering af Parkinsons sygdom. Tidlige indikatorer på sygdommen er meget vigtige. Kunne man opnå noget som man for eksempel har opnået med Aids, at man har en diagnose, men lever et stort set normalt liv. At man med Parkinsons sygdom havde en kronisk sygdom, men at den ikke var progredierende, det kunne være et perspektiv”, siger Marina
Bag forskeren
Marina Romero-Ramos er fra Spanien. Hun er i dag bosat i Danmark med sin mand, der også er forsker. De har to børn, og der er som regel tre sprog oven i hinanden i hjemmet. Marina mødte sin danske mand i Berlin, og de taler engelsk sammen, men Marina er godt i gang med det danske sprog, som hun dog betegner som ”meget svært. Det udtales ikke som det skrives”.
Hun er uddannet farmaceut, som er en 5-årig uddannelse fra universitetet i Spanien. Hun har efterfølgende lavet en Ph.D.
”Hjernen har altid interesseret mig. Første gang jeg så en, blev jeg forelsket”, siger hun . Hun har studeret i USA på UCLA, og efterfølgende var hun del af den kendte svenske forsker Prof. Anders Bjørklunds gruppe på Lund Universitet i Sverige. Parkinson har altid haft hendes interesse, og det bliver sygdommen ved med at have.
”Jeg vil blive ved med at forske resten af livet. Målet er at finde frem til noget for patienterne. Det er et mål, der holder forskere i gang”, siger hun.
Artiklen blev bragt i Parkinson nyt, 29. årgang, marts 2009
|
|
