Gennembrud med parkinsongrise
En gris med Parkinsons sygdom kan være nøglen til bedre forståelse af sygdommen, da der er stor lighed mellem grisens og menneskets hjerne
Tekst af Peter Palitzsch Christensen
Grisen ligner os mennesker mere, end vi tror.
Det kan på nogle områder være lidt skræmmende, men der er faktisk også nogle endog meget gode perspektiver i ligheden.
Et af dem er, at man kan skabe grise, der har Parkinsons sygdom, og på den måde kan forskerne bruge en model af Parkinsons sygdom, som ligner den menneskelige til forveksling.
Og det er lige netop, hvad seniorforsker Knud Larsen og hans forskergruppe ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet i Tjele har gjort. De første grise med Parkinsons sygdom (PS) er blevet frembragt – og nu arbejdes der på at lave flere. Så vidt vides er der ikke frembragt lignende grise andre steder i verden.
Projektet startede i 2003
Parkinsongrisene findes altså formentlig kun i Danmark. Andre steder i verden forskes i andre modeldyr som bananfluer, mus og rotter, men Knud Larsen og teamet har ikke hørt om andre steder, hvor der forskes med parkinsongrise.
Efterhånden er alle gener, der giver PS blevet analyseret, og de fejl, der optræder, kan forskerne på Foulum genskabe. For eksempel kan de genskabe en fejl i proteinet Alfa-Synuclein, en fejl, der ses ved PS hos nogle patienter, og det er netop, hvad de har gjort ved to grise.
”I princippet tager man simpelthen genet ud af grisen, påfører det fejlen og sætter det ind igen. Det er identisk med en af de fejl man har observeret i Alfa-synuclein i mennesker. Vi har et forsøg med adskillige grise, hvoraf to efter 1½ år har udviklet parkinsonsymptomer. Grisene har fået hvilerysten, langsomhed og stivhed. Efter en periode er grisene blevet
aflivet, og analyseret af en læge, og her har det vist sig, at grisehjernerne fuldstændig ligner menneskehjerner med PS”, forklarer Knud Larsen.
To ud af mange
De to parkinsongrise er blot de første af forhåbentligt mange. Forskerne er nu i gang med at finde en metode til at lave en stabil produktion, og målet er på sigt at kunne producere så mange parkinsongrise, som der bliver efterspurgt, forklarer Knud Larsen.
”Vi har eftervist, at det kan lade sig gøre at lave grisene med Parkinsonisme, og nu skal vi prøve at lave flere”, siger han og forklarer, at der er 25 potentielle parkinsongrise på vej, men at det koster en del at producere dem. Omkring 100.000 kr. pr. gris - fra ide til den bliver syg, rent faktisk.
Grisen fødes syg
En parkinsongris skabes ved hjælp af en teknik, der hedder sperm-medieret gen-overførsel. Det fungerer på den måde, at man tager en masse sædprøver og blander dem med det DNA-materiale, man har ændret. Ændringen er, at man har tilført en fejl ved hjælp af alfa synuclein.
Så laver man kunstig insemination i en so, som så føder grise, hvorefter man undersøger, om de er blevet syge.
”Vi kender ikke succesraten for, hvor mange, der bliver syge, fordi det er så nyt, men den er formentlig lav. Det håber vi at kunne ændre på, når vi forbedrer metoden”, forklarer Knud Larsen.
Samtidig er forskerne ved at udvikle en anden teknik til at gøre grisene syge. Det skal foregå ved hjælp af en virus, der kan overføre genmutationen, der udvikler PS, Disse forsøg har til formål at skabe en stabil produktion af parkinsongrise. Disse forsøg udføres i samarbejde med lektor Carsten Bjarkam og professor Poul Henning Jensen ved Århus Universitet.
Knud Larsen og forskerteamet har netop fået offentliggjort en patentansøgning på deres teknik til at lave parkinsongrise, og samtidig er de hele tiden i gang med at finde nye veje.
Kan se sygdom tidligt
Perspektiverne på projektet er mange. Det altoverskyggende er i forskningsøjemed, hvor det vil være helt unikt at have en model med PS, der ligner mennesket så meget, som grisen gør.
Forskerne vil med parkinsongrisene kunne se på tidlig diagnosticering, se ændringerne i generne løbende og kunne finde de molekylære forandringer.
De kan følge Parkinsons sygdoms udvikling stort set fra begyndelsen af grisens liv. Man kan scanne den og tage biopsier løbende, og på den måde kan grisene give forskerne et indblik i, hvordan sygdommen ser ud på et tidligt stadium.
”Som det er nu, opdages sygdommen først ret sent. Her vil vi kunne sige noget om, hvordan sygdommen ser ud fra begyndelsen.
Jeg forestiller mig, at det vil være nemmere at bremse udviklingen i noget, man kan se tidligt end i noget, der er langt henne. Måske vil det gøre det nemmere at finde en metode til at stoppe udviklingen af Parkinson”; siger Knud Larsen, der ser andre forskere som oplagte modtagere af parkinsongrise.
”Det vil være oplagt for andre forskere at arbejde med så gode modeller for Parkinsons sygdom. Det kan for eksempel være virksomheder, der forsker, og på den måde kan vi levere grise til forskning og den vej rundt bidrage til at finde kuren”, siger han.
Nye måder at bruge dyr
På et overordnet plan kan man sige, at baggrunden for projektet med parkinsongrisene er at undersøge potentialet for en nicheudnyttelse af grisene, forklarer Knud Larsen.
Grisens anatomi, fysiologi og genetik gør den til en velegnet kandidat for bioteknologisk anvendelse. Med gennemførelsen af det danskkinesiske svinegenom projekt er der frembragt en kolossal mængde DNA sekvens-data som kan bidrage til fordelagtig udnyttelse af grise. Sammenlignende sekvens-analyser har vist, at der er en meget stor lighed i DNA sekvenser
mellem menneske og gris.
Samtidig ligner grisens hjerne menneskets hjerne meget mere end andre dyr, man bruger. Projektet er på den måde en brobygger mellem landbruget og den medicinske forskning.
|
Projektet kort fortalt:
”… formål med projektet var at frembringe transgene grisemodeller for Parkinsons sygdom med
henblik på grundvidenskabelige undersøgelser af sygdommens opståen og udvikling. Grise-modellerne
vil kunne anvendes til test af farmaka, der er designet til at stoppe sygdomsudvikling
samt symptomlindring”.
Kilde: Projektrapport
Knud Larsen er 50 år og uddannet biolog fra Århus. Han har taget en Ph.d. i plantebioteknologi, men da der i 2002 blev centraliseret nogle enheder på det daværende Danmarks Jordbrugs Forskning skiftede han retning og gik over til projektet om at skabe transgene grise i 2003.
”Det var et nyt felt for mig, og det var utroligt spændende. Man kan sige, at mange at teknikkerne er de samme, men ”temaet” er et helt andet. Samtidig føler jeg, at det er meningsfyldt arbejde. Vores projekt er et bidrag til at hjælpe patienter, og på den måde kan vi gøre en forskel”, siger han. På spørgsmålet om han kan sove om natten, når han om dagen producerer syge grise, svarer han:
”Ja, det kan jeg. Når man ser patienterne med Alzheimers, ALS og Parkinson, så har jeg det godt med, at vi laver det her arbejde. Og samtidig er der jo en etisk grænse, vi afliver grisene, når de får det rigtigt dårligt.”
|
