En mursten i det samlede videnshus om Parkinsons sygdom
Forskningsprojekt på Bispebjerg Hospital stiller skarpt på den uhensigtsmæssige vægtøgning efter STN-operation
Tekst af Peter Palitzsch Christensen
Parkinson-patienter, der gennemgår en STN-operation tager på i vægt. Ofte tager de 10-15 kg. på, og der findes ikke rigtigt nogen forklaring på vægtøgningen.
Et forskningsprojekt på Bispebjerg Hospital sætter fokus på problemet og undersøger en række patienter.
- Det startede med, at vi fulgte en gruppe STN-patienter, der efter operationen alle sammen oplevede en uhensigtsmæssig vægtøgning, forklarer læge og klinisk assistent på Bispebjerg Hospital Hans Ulrik Jørgensen, der er projektleder på forskningsprojektet, og fortsætter:
- Der findes ikke nogen entydig forklaring på vægtøgningen, men masser af mulige løsninger: er det stimulationen, der spiller ind? Er det på grund af mindre medicin eller er det måske sulten, der påvirkes? Eller er det, fordi man ryster mindre? Vi ved jo, at mange patienter oplever vægttab tidligt i sygdomsforløbet, og derfor er det interessant at se, hvad der forårsager vægtøgningen efter en STN-operation, siger Hans Ulrik Jørgensen.
Finder man ud af årsagerne, vil man også kunne forebygge det. Der er ikke lavet så meget forskning om det før, og det gør det spændende at have med at gøre.
Tre måletidspunkter
Forskningsprojektet kører på den måde, at Hans Ulrik Jørgensen undersøger to grupper af patienter. Den ene gruppe er patienter, der står foran at skulle STN-opereres, og den anden gruppe er patienter, der skal have en apomorfinpumpe. Disse patienter gennemgår en tredages kostregistrering, samtidig med at deres fysiske aktivitet registreres.
Patienterne gennemgår programmet for kost og aktivitet før operationen, tre måneder efter operationen, og 12 måneder efter operationen.
Diverse tests
En del af målingerne foregår ved konditionstest og lignende på hospitalet, mens en anden del af registreringen foregår ved afkrydsningsskemaer, som patienterne udfylder.
Patienterne måles med den såkaldte UPDRS-test, som er et parameter for parkinsonsymptomer, og de gennemgår måling af kropssammensætning med en DEXA-skanning, og de får målt graden af dyskinesier.
Desuden indgår skanning i projektet. I forbindelse med indstilling til operation er patienterne blevet DAT-skannet, og senere i forløbet skannes de igen.
Når patienterne er under indlæggelse før operationen, undersøges deres stofskifte på kryds og tværs. Det undersøges med medicin, uden medicin med mere, og deres forbrænding i kroppen undersøges ved, at de indtager en såkaldt vandisotop. Dette sker også både før operationen, efter tre måneder og efter 12 måneder.
Løbende tilmelding
Der er altså to grupper med i undersøgelsen, og grunden til det er, at det netop er to grupper, der kan bruges til at sammenligne.
- Der er tale om patienter på samme stadie i sygdommen, og derfor er det interessant at se, hvordan de reagerer, forklarer Hans Ulrik Jørgensen.
Det er meningen, at der skal være 20 patienter i hver gruppe, og rekrutteringen til projektet sker løbende, forstået på den måde, at når patienter indstilles til operation, får de tilbuddet om at deltage. De kan selvfølgelig takke nej, hvis de ikke ønsker at være med.
For tidligt til resultater
Tidsplanen i projektet er, at det forventes afsluttet i 2008, og i den henseende er Hans Ulrik Jørgensen – med egne ord – ret forhåbningsfuld. Det er tanken at tilmelde projektet som et Ph.d.-projekt.
Projektet er startet i foråret 2005, og indtil videre er det kun STN-gruppen, der er kommet i gang, men meget snart kommer den første apomorfin-patient også med i projektet.
Helt konkret arbejder Hans Ulrik Jørgensen med undersøgelserne lige nu. Han har haft nogle patienter, der er tre måneder efter operationen, og der er flere på vej.
Det er endnu for tidligt at sige noget om resultaterne. Men det kommer, og når de kommer:
- Så er perspektivet, at resultaterne bliver en mursten i det samlede videnshus om Parkinsons sygdom, siger Hans Ulrik Jørgensen.
|
”Vi ved, at mange patienter oplever vægttab tidligt i sygdomsforløbet, og derfor er det interessant at se, hvad der forårsager vægtøgningen efter en STN-operation. Finder man ud af årsagerne, vil man også kunne forebygge det. Der er ikke lavet så meget forskning om det før, og det gør det spændende at have med at gøre,”
siger læge og klinisk assistent og projektleder Hans Ulrik Jørgensen
Bag om forskeren
Forskerens baggrund og baggrund for vedkommendes interesse for Parkinsons sygdom
Hans Ulrik Jørgensen er født i 1971, og han har taget embedseksamen i 2001 på Københavns Universitet. Efterfølgende har han været på introduktionsuddannelsen i neurologi på Roskilde Amtssygehus i 17 måneder.
I november 2004 er han startet på Bispebjerg Hospital, og han har blandt andet lavet et projekt om undersøgelse af synkebesvær hos patienter med de atypiske parkinsonismer MSA og PSP.
Interessen for det neurologiske felt stammer blandt fra et vikariat på en neurologisk afdeling efter endt turnus.
- Og så har vi en ven af familien, der er neurolog i USA. Det har altid interesseret mig, siger Hans Ulrik Jørgensen.
Og hvor stammer så interessen for Parkinsons sygdom fra?
- Det startede, da jeg var i vikariatet på en neurologisk afdeling, og så har det projekt, jeg har lavet om atypisk parkinsonisme også givet interesse for almindelig Parkinson, forklarer han og uddyber:
- Der er så mange aspekter i det. Det er en sygdom med mange lag, og det gør det til et spændende område.
Med tiden er det Hans Ulrik Jørgensens plan at blive neurolog. Om ca. tre år er han færdig med diverse projekter, og så vil han søge en kursusstilling i neurologi.
Projektet kort fortalt (fra projektbeskrivelsen)
Formålet med projektet ”Undersøgelse af metabolisme hos parkinsonpatienter” er at undersøge og sammenligne energiomsætningen hos to grupper af parkinsonpatienter med 20 patienter i hver gruppe, der enten får udført DBS-operation svarende til STN eller opstarter behandling med apomorfinpumpe. (…)
Den kliniske relevans i projektet er at undersøge årsagerne til, og dermed blive bedre til at forebygge, den uhensigtsmæssige vægtøgning, mange patienter oplever efter DBS-operation med stimulation i STN.
|
