• Forsiden
• Parkinsons sygdom
• Nydiagnosticeret
• Pårørende
• Forskning
• Brochurer
• Om foreningen
• Rådgivning
• Lokale kredse
• Medlemsfordele
• Bliv medlem
• Presserum
• Nyhedsarkiv
• Parkinson Nyt
• Støt foreningen
• Webshop
• Aktiviteter/Kurser
• Hjælp til siden

Hjernens immunforsvar er omdrejningspunktet

Hjernens immunforsvar forbliver højaktiveret, når hjernen rammes af Parkinsons sygdom. Kan man få immunforsvaret tilbage til hviletilstand, kan det måske bremse sygdommen.

Tekst af Peter P. Christensen

Forestil dig dette: Du rammes af Parkinsons sygdom og din hjerne er i en betændelsestilstand. En læge tager noget benmarv fra din lårknogle, renser og omdefinerer cellerne fra din krop, mens de er uden for kroppen. De injiceres tilbage i din blodbane, hvor de selv søger til hjernen og »populerer« hele området, så der ikke længere er nogen betændelsestilstand.
Det er et muligt perspektiv på det store projekt, som lektor Frederik Vilhardt fra Panum Instituttet i København står bag. Udgangspunktet for projektet er hjernens immunforsvar. Som alle andre steder i kroppen er det det medfødte immunforsvar, der bevirker inflammatoriske processer.
I hjernen kan man sige, at immunforsvaret består af en celletype, der kaldes »mikroglia«. Når hjernen er rask, er cellerne i hvile, men når hjernen rammes af sygdom, så aktiveres mikroglia, og hvis den underliggende årsag til sygdom ikke afklares, så bliver mikroglia ved med at være aktiveret, og dermed understøttes den vedvarende betændelse. »Kommunikationen mellem neuroner og mirkoglia er i fokus.
Hvis man kan stoppe de stresssignaler, som syge nerveceller sender til mikroglia i tidlig fase af sygdommen, så stoppes aktiveringen af mikroglia. Man fjerner ikke sygdommen, men man stopper udviklingen«, forklarer Frederik Vilhardt.

Først aktiv så hvilende
I en rask hjerne er mikroglia hvilende, indtil de skal bruges til at bekæmpe invaderende mikroorganismer eller skaffe døde celler af vejen. Hvis hjernen udsættes for en irritation, så går mikroglia i aktiveret tilstand og formidler en betændelsestilstand. »Denne tilstand er vigtig, fordi den renser og klargør vævet til helingsprocessen, så faktisk er en betændelse ikke noget dårligt, når man er blevet syg. Men en kronisk betændelse er ikke god, og det er den situation, man oplever ved Parkinsons sygdom«, forklarer Frederik Vilhardt.
I forsøg med gnavere og rotter har man taget mikrogliaceller ud og har oprenset dem og sat dem sammen med nerveceller i kultur for at studere samspillet mellem de to celletyper. Hvis mikroglia aktiveres i sådanne forsøg, slår de nervecellerne ihjel. Derfor har man længe betragtet aktiverede mikroglia som en skadelig celletype ved kronisk hjernesygdom.
»Nu tror vi imidlertid at, mikroglia ved behandling med særlige cytokiner, der er små proteinmolekyler, kan erhverve sig egenskaber, der kan være gavnlige ved Parkinsons sygdom. Disse »gode« mikrogliaceller kan nemlig bremse eller helt forhindre »dårlig« mikrogliacelle aktivering. De smitter området, kan man sige, og dæmper hjernebetændelsen Samtidig udsender »gode« mikrogliaceller stoffer, der gør, at nervecellerne får det bedre. Håbet er selvfølgelig, at mikrogliacellerne kan hjælpe de syge nerveceller, men det ved vi ikke endnu«, forklarer Frederik Vilhardt.

Mikroglia er i centrum
Et canadisk forsøg med chimpanser har vist, at mikroglia har en meget central rolle i forbindelse med Parkinsons sygdom. I forsøget fik chimpanserne stoffet MPTP, der ofte bruges til at efterligne Parkinson, og selv årevis efter oprindelig MPTP indgift forblev mikroglia aktiverede og understøttede en skadelig betændelsesreaktion. »Mikroglia får signaler fra syge nerveceller og aktiveres. Var der tale om et stød eller lignende, ville mikroglia gå tilbage til hvile, når problemet var løst, men når det er Parkinson, opstår en kronisk betændelse, og mikroglia forbliver aktiveret«, forklarer Frederik Vilhardt og fortsætter:
»I andre forsøg med mus og rotter har man påvist, at hvis man fjerner eller inaktiverer mikroglia (og dermed deres dårlige egenskaber) og så tilfører Parkinsons sygdom ved MPTP indgift, så viser Parkinson sig ikke. Det giver håb for, at hvis man kan få mikroglia til at stoppe med at være aktiveret, så kan man bremse sygdommen. Og i bedste tilfælde håber
vi, at man kan genoprette situationen, men det er svært, fordi dopaminerge celler, der er døde, ikke umiddlebart erstattes af nye«.

Sygdomsudvikling stoppes
Når man har påvist, at sygdommen ikke viser sig, når man har fjernet eller inaktiveret mikroglia, så ville det umiddelbart være oplagt at lave et medikament, der kunne hæmme mikroglia, forklarer Frederik Vilhadt, men det ville samtidig have alvorlige konsekvenser:
»Så ville hele hjernens og resten af kroppens immunforsvar holde op med at virke, og det ville ikke være muligt at stoppe bakterier og infektioner. Man ville ikke få Parkinsons sygdom, men man ville få en hel masse andet«, siger han.
Perspektivet på projektet er som beskrevet i indledningen, at hvis man finder frem til den rigtige cytokin behandling af mikroglia, vil man kunne tage dem fra knoglemarven, behandle eller instruere dem og injicere dem tilbage i kroppen igen, hvor de vil forhindre de »dårlige«, sygdomsfremkaldende mikroglia i hjernen i at udføre deres nervecelleskadelige funktioner.

Ph.d. for Parkinson
Frederik Vilhardts projekt er et samarbejde med flere andre forskningsinstanser, og udover det overfor beskrevne perspektiv, er en vigtig facet af projektet at klarlægge en lang række processer i hjernen i forbindelse med kommunikation mellem neuroner og hjernens immunforsvar. Projektet, som Parkinsonforeningen støtter, har Frederik Vilhardt i flere år arbejdet frem mod. Lønbevillinger fra flere fonde, inklusiv Parkinsonforeningen, har sikret at PhD studerende Patrick Ejlerskov tilknyttes projektet. Patrick har skrevet speciale om emnet med Frederik Vilhardt som vejleder, og er derfor godt rustet til projektet.