Parkinsongrise i den gode sags tjeneste
Kan elektrodebehandling bremse nedbrydningen af celler i hjernen? Måske har grisene svaret
Peter Palitzsch Christensen
Som tingene er nu, hjerneopererer man først parkinsonpatienter, når der ikke er andre muligheder, som en slags ”sidste udvej”. Men hvad hvis elektroderne har en neuroprotektiv virkning? Vil der så være en pointe i at operere patienterne tidligere i forløbet?
Det er spørgsmål af den slags, som læge og adjunkt Carsten Bjarkam Reidies sidder med i sit forskningsprojekt, der inddrager både grisemodeller og en lang række faglige eksperter fra forskellige fagområder.
Det specifikke projekt, som Dansk Parkinsonforening har støttet, kan forklares på to måder. En kort og en lang, forklarer Carsten Bjarkam Reidies:
- Det korte svar er, at vi laver grisemodeller. Det mere uddybende svar er, at vi på et forsøgsdyr, der er en grisemodel, har påført det nærmeste, man kommer Parkinsons sygdom og så tilføjer stimulation med en elektrode og ser, om det kan modvirke fremadskriden af sygdommen, siger han.
Perspektiver uanset hvad
Hvis elektroden eventuelt har en neuroprotektiv effekt, så kunne man overveje at begynde behandlingen tidligere i forløbet.
- Resultaterne af projektet vil give en indikation af, om proceduren med at vente med operation til ”sidste udvej” er holdbar, eller om man burde operere tidligere, forklarer han.
Hvis projektet ikke viser, at stimulationen bremser sygdommen, så viser det jo noget om den måde behandlingen foregår nu, og de resultater kan selvsagt også bruges.
- Man kan sige det handler om, at elektrodebehandlingen skal finde sin rette hylde, siger Carsten Bjarkam Reidies.
Projektet foregår i tæt samarbejde med Ph.d.-studerende Mette Larsen og med professor, overlæge, dr. med. Jens Christian Sørensen.
Grise er gode modeller
At bruge grisemodeller er en fordel af flere årsager, forklarer Carsten Bjarkam.
- For det første har folk ikke moralske kvababbelser over for grise, og for det andet har grisen en stor hjerne, hvilket gør det muligt at undersøge den direkte med hospitalsudstyr, siger han.
Men der er også problemer i forhold til grise. Et tilbagevendende problem, når man bruger forsøgsdyr, er at gøre sygdomsudviklingen langsom nok. Man vil gerne gøre den lige så langsom som mennesker, men det er meget svært.
- Vi forsøger at styre processen og gøre den langsom ved at give MPTP løbende i intervaller. Det er ikke optimalt, men det er det nærmeste, vi kan komme. Og så samarbejder vi med biokemikere, der kan hjælpe med at gøre det langsomt, forklarer han.
Tværfagligt projekt
Grisemodellerne kan bruges til mange ting. Et forsøg er det med elektroderne, mens andre forsøg går på at indføre virus eller udføre genterapi, hvor der sættes stamceller ind i grisens hjerne.
- Overordnet kan man sige, at der er tale om dyremodeller, der bruges til undersøgelser af de moderne behandlinger for Parkinsons sygdom, siger han.
De forskellige undersøgelser foregår i samarbejde med en række eksperter inden for de forskellige felter. Der er nogen, der er eksperter indenfor genterapi og stamceller og så videre, mens Carsten Bjarkams speciale – med egne ord – er grisen:
- Man kan sige, jeg sidder på grisen og hjernen. Det er mit speciale, siger han med et smil.
Projektets tidsplan
Når dyret er dødt, tages hjernen ud, og man undersøger celletab og vævstab. Det er et af trinene i den forskningsmæssige fødekæde.
Tidsplanen i øvrigt for projektet er, at det lige nu er i den fase, hvor man beskriver substantia nigra hos de raske grise, og inden for et halvt års tid vil de første grise med virus sprøjtet ind være klar. Derefter sættes elektroderne ind og ca. et år derefter vil man kunne nå frem til nogle resultater.
Carsten Bjarkam Reidies er fortrøstningsfuld i forhold til sygdommen og en fremtidig forklaring på den:
- En fordel ved Parkinsons sygdom er, at den trods det at den er meget kompleks, er en veldokumenteret sygdom. Man ved, hvad problemet er. Det handler i virkeligheden om at genoprette en ubalance, siger Carsten.
Tesen bag
Baggrunden for projektet er en hypotese om, at man kan hæmme overaktiviteten med stimulation fra elektrode. Et israelsk forsøg med aber og MPTP har vist, at man kunne hæmme overaktiviteten med en læsion, og dette projekt har så videreførst ideen: kan man bremse udviklingen af sygdommen med elektroden? Kan elektrodestimulation virke neuroprotektivt?
- Indtil videre foreligger der ikke resultater, men projektet viser, at substantia nigra hos grise ligner substantia nigra hos mennesker meget, hvilket betyder, at projektet vil kunne give brugbare data, så langt så godt, forklarer Carsten.
|
Bag om forskeren
Carsten Bjarkam er uddannet læge fra Århus Universitet i 1998, hvorefter han var i turnus i Nordjyllands amt. Han ville egentlig arbejde i retning mod at ende som neurokirurg, men valgte at skrive en Ph.d. afhandling. Den omhandlede hjernestimulationsbehandling på en grisemodel, og med hans egne ord ”tog det overhånd”.
- Jeg er så siden blevet på universitetet og er blevet fuldtidsforsker, samtidig med, at jeg underviser på medicinstudiet, og jeg har blandt andet skrevet en bog til studerende, forklarer han.
Interessen for Parkinsons sygdom stammer fra en stor interesse for hjernens anatomi.
- Og så er det – forskningsmæssigt – en fantastisk sygdom. Man ved meget teoretisk om den, og den er oplagt til at lave dyreforsøg med. Måske er det den mest klokkeklare neurologiske sygdom til forsøg, og det gør den meget spændende, siger han.
I fremtiden vil Carsten Bjarkam gerne fortsat vær én del af et klinisk-teoretisk forskningsmiljø, hvor han bidrager med primært det teoretiske, og på den måde er med til at bedre patienternes liv og fremtid.
- En fordel ved Parkinsons sygdom er, at den trods det at den er meget kompleks, er en veldokumenteret sygdom. Man ved, hvad problemet er. Det handler om at genoprette en ubalance, siger Carsten Bjarkam Reidies.
|
