Statusmeddelelse

Der er lukket for indsendelser af denne formular.

Træningskursus fremskreden Parkinson

Oprettet d. 12.12.2012
Tidspunkt: 
Søndag, 17. marts 2013 - 10:00 til 15:00

Parkinsonforeningen afholder denne dag et træningskursus for personer med fremskreden Parkinsons sygdom. Træningskurset tager udgangspunkt i den seneste viden om vigtigheden af motion ved Parkinsons sygdom og målgruppen for kurset er personer, der har levet med sygdommen i mange år og er i senfasen af sygdommen. Det forudsættes, at der deltager en pårørende eller ledsager, som også kan få gavn af informationen om øvelser, teknik til løft mv. 

Indhold
Kursusprogrammet tager naturligvis højde for behovet for pauser undervejs og de enkelte øvelser er tilrettelagt med udgangspunkt i de problemer, der opstår i denne fase af sygdommen. Det vil altså være øvelser, der kan laves hjemme og gerne sammen med den pårørende. Der vil også blive introduceret til et lille udvalg af redskaber eller hjælpemidler, der kan supplere træningen i hverdagen. Undervisningen varetages blandt andet af foreningens fysioterapeut Finn Egeberg Nielsen.

Program

  • Indledning omkring motionens gavnlige indflydelse på personer med Parkinson sygdom.
  • Workshops med tre vigtige elementer i træningen – bevægelighed, hurtighed og udspænding.
  • Frokost og hvile.
  • Træning af egne forflytninger fra stol til stående, fra liggende til siddende samt vendinger i seng.
  • Pårørende træner forflytning, fald og vending med konkrete øvelser sammen med partneren. Derudover vil der være fokus på, hvordan den pårørende arbejder bedst i forhold til sin egen krop.

Undervisere

  • Fysioterapikonsulent for Parkinsonforeningen Finn Egeberg Nielsen
  • Fysioterapeut Emilie Wøjdemann Thomsen
  • Fysioterapeut Carina Hjerming

I pauserne vil der være mulighed for at se på/prøve de relevante hjælpemidler. Yderligere oplysninger om kurset kan fås hos Erling Olsen på telefon 4465 9600.

DOWNLOAD: Flyer om kurset 

Sted: 

Kurset foregår i Gladsaxe Kulturhus, Telefonvej 8, 2860 Søborg.

Tilmelding: 
Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette kursus.