> Aktiviteter/Kurser
 

Se aktiviteter under lokale kredse

De fleste aktiviteter i Parkinsonforeningen foregår lokalt. Derfor kan du med fordel klikke på de lokale kredse og se flere aktiviteter der. På denne side findes kun større og landsdækkende aktiviteter.

Møde om ”Stamcelleturisme”
Starttidspunkt: 22.09.2010 - 18:00
Sluttidspunkt: 22.09.2010 - 21:00

Beskrivelse af arrangementet
Onsdag den 22. september holder Parkinsonforeningens forskningsgruppe sit første medlemsmøde. Det foregår på Glostrup Hospital i auditorium A, kl. 18 – 21.

Det er forskningsgruppens intention at give foreningens medlemmer mulighed for at modtage information om stamcelleforskning generelt, og om den behandling, som parkinsonpatienter bliver tilbudt på privat-klinikken XCell-Center i Köln og Düsseldorf.

Mødet vil foregå på dansk og der er ingen tilmelding. Du skal altså bare møde op til arrangementet.

Program:
1. Velkomst ved medlem af bestyrelsen for Stokøbenhavns kredsen Erling Olsen og præsentation af deltagerne.

2. Indlæg ved patientrådgiver og agent for XCell-Center, Claus Gyllum. Han vil redegøre for den behandling med patientens egne celler, som parkinsonpatienter kan modtage på XCells privatklinikker.

3. Indlæg ved professor ved Syddansk Universitetscenter og medlem af Parkinsonforeningens forskningsråd, Jens Zimmer.

Jens Zimmer vil gøre status over, hvor langt stamcelleforskningen er kommet i forhold til behandling af Parkinsons sygdom.
Derpå vil han give sin opfattelse af XCell-Centers tilbud til parkinsonpatienter og andre.

4. Pause ca. 15 min. Der vil blive mulighed for at købe øl og vand

5. Debat mellem Claus Gyllun og Jens Zimmer

6. Spørgsmål fra forskningsgruppen og fra salen.

Vi håber, at mange medlemmer, venner og bekendte vil komme til dette møde, da det er vigtigt at få så megen saglig information som muligt om dette emne

Nærmere oplysninger om stamceller kan findes på Parkinsonforeningens hjemmeside under forskningsartikler.

XCell-Center har en hjemmeside med beskrivelse af fremgangsmåde og tilbagemeldinger fra behandlede parkinsonpatienter

Arrangementet bliver holdt
Glostrup Hospital, audoritorium A
Nordre Ringvej 57
2600 Glostrup

Regelmæssige kurser
Parkinsonforeningen afholder en lang række kurser, som foreningens medlemmer kan deltage i til meget fordelagtige priser. Kurserne afholdes centralt i landet, og en del af kurserne er med overnatning.

Vil du læse om foreningens regelmæssige kurser, kan du læse mere her